D. 23. maj 2019 afholdte FHB den første innovationsworkshop inden for BEVICA Projektet.
Temaet for denne innovationswokshop var et borger- og arbejdsgiverperspektiv.
Borgerperspektivet blev på denne workshop behandlet gennem præsentation af foreløbige resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 2981 danskere, indsamlet i december 2018 og januar 2019. sprgeskemaet behandlede spørgsmål angående handicap, beskæftigelse, oplevelse af diskrimination, jobsøgningskanaler, selvvurderet helbred og arbejdsevne.
Arbejdsgiverperpsektivet blev ligeledes præsenteret gennem resultater af en spørgskemaundersøgelse. Dette er besvaret af 1901 danske arbejdsgivere og omhandler erfaring, viden og holdninger til ansættelse af personer med bevægelseshandicap.
I Innovationsworkshoppen deltog repræsentanter fra forskellige handicaporganisationer, styrelser, arbejdsgiverforeninger og lømodtagerforeninger.